Haabet

Året er 1803. Fregatten Haabet stævner ud på en fatal sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri, og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid.

 

HAABET er frit baseret på Mich Vraas roman af samme navn. En roman, der skildrer den danske slavehandel i al dens gru fra 1787 til 1825, og som både rummer ondskab og kærlighed, frygt og ikke mindst håb.

 

Teatret Møllens udgave er baseret på hovedpersonernes korrespondancer, dagbogsoptegnelser og logbøger, der tilsammen er med til at skabe en tankevækkende, spændende og ikke mindst barsk fortælling om dengang, hvor Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktion på De Vestindiske Øer.


INSTRUKTØR: RASMUS ASK AAGAARD-ANDERSEN / DRAMATIKER: BRIAN WIND-HANSEN / SCENOGRAF: LAURA RASMUSSEN / LYDDESIGN: IDA JACOBSEN / LYSDESIGN: SÚNI JOENSEN / MEDVIRKENDE: THOMAS JACOB CLAUSEN RØNNE, CONNIE TRONBJERG, KLAUS ANDERSEN, OLE SØRENSEN, MARIE LYDIE MELONO NOKOUDA OG SHEBA MIKKELSEN HUNTER

 

Pressen skrev
 

     
"... Uanset hvor rummelig man opfatter sig selv, bliver man uden tvivl udfordret på sin medmenneskelighed. Der er nemlig sjældent kun én sandhed, og når virkeligheden bliver sat op foran os i levende live, bliver den det spejlbillede, som vi behøver for at kunne kende os selv. Og ja, det er vel præcis sådan, teater skal være."

- Morten Hede, Jyllands-Posten

 


"'Haabet' er den stærkeste forestilling længe set fra Teatret Møllens hånd. Godt nok er historien baseret på Mich Vraas roman om den danske slavehandel på De Vestindiske øer i sig selv en barsk omgang, men Møllen dramatiserer fortællingen, så den stritter af nerve."
- Michael Mogensen, JydskeVestkysten

 

 

Billetpris. 75,00 - 250,00

Arrangør: Vesthimmerlands Teaterforening
Genre: Historisk drama Aldersgruppe:
Fra 15 år Varighed: Ca. 120 min. inkl. pause

Boosting Business