Sanne Salomonsen - Akustisk Live

Sanne Salomonsen - Akustisk Live

 

I 2017 spillede Sanne Salomonsen blandt andet Smuk Fest foran et hav af mennesker, og samme år udgav hun albummet ' Baby Blue'. I år er hun på alles læber med tv-optræden hver fredag, primetime, i et program som mange har omdøbt til "Sanne-Factor".

 

Sanne har altid selv haft masser af "Body & Power" siden sine unge år. Med Anne Linnet Band, Sneakers og ikke mindst sin solokarriere, har hun været tro mod den hun var, både som person og som populær sangerinde.

 

I foråret 2019 turnerer hun med et akustisk band og hendes store katalog af hits og helt unikke ballader. Da Sanne sidst turnerede akustisk i 2014, anmeldte BT med 5 stjerner og gav bl.a. følgende ord med på vejen: " Sanne emmer af levet liv, stolthed. Det klæder de skrammede sange om uprøvede muligheder, savn og kærlighed, der har passeret sidste holdbarhedsdato, at blive spillet nøgent. Sanne blev akkompagneret mere eller mindre nedbarberet og minimalistisk med luft og plads til sangene og sangerinden - og til følelsen."

 

 

Billetpris: 345,00 inkl. gebyr

 

Arrangør: Vesthimmerlands Musikhus ALFA

 


 

OBS! Koncerten er blevet flyttet!

 

Da Sanne har valgt at sige ja tak til DR’s nye musikprogram “Live! - Danmarks nye live artist” er hun samtidig tvunget til at flytte den ellers planlagte akustiske efterårsturné til foråret 2019. Tv-programmet kommer til at tage hele Sannes opmærksomhed i efteråret, men heldigvis har landets koncertarrangører været forstående og Sanne glæder sig over at kunne gennemføre turnéen i foråret 2019.

 

Koncerten i ALFA er derfor rykket til fredag den 15. februar 2019 kl. 20.00.

 

Har du købt billet til koncerten i november, så gælder den ”gamle” billet naturligvis på den nye dato. Er du forhindret i at deltage på den nye dato, kan billetten refunderes direkte til den konto hvorfra billetterne er betalt ved henvendelse til Ticketmasters kundeservice på kundeservice@ticketmaster.dk eller tlf. 75156565 til og med den 31. august 2018.
 

 


 

Boosting Business