Kulturelt erhvervstræf

 

Vi sætter fokus på hvordan kultur- og erhvervslivet kan skabe værdi for hinanden, når vi inviterer aktører fra begge lejre til et eksklusivt fyraftensarrangement.

 

Eftermiddagen indledes med foredrag ved en af kulturlivets markante stemmer, Christian Have. Han er kendt som debattør, foredragsholder, moderator, forfatter og ikke mindst som kreativ direktør for Have Kommunikation og ophavsmand til begrebet ’Corporal Cultural Responsibility’.

 

Arrangementet byder desuden på koncert med LSMR - Louise Støjberg | Martin Rauff Duo. Ægteparret Støjberg-Rauff debuterede som duo med pladen ‘Appetite for Distraction’ (Go’ Danish Folk) i efteråret 2017. Pladen er drejet i en tradition der hviler på fortælling, og både rummer nik til amerikansk folkemusik, skandinavisk ditto, og til den rock og blues, de to har haft med sig siden ungdommen. Udtrykket er akustisk, og defineret af de to musikeres stemmer, sammen og hver for sig - noget der var medvirkende årsag til at Louise Støjberg modtog en Danish Music Award som ‘Årets Folk Sanger’ i 2017.

 

Efterfølgende bydes på en lækker Tapas-anretning.

Som en del af pakken får deltagerne VIP-pladser til aftenens foredrag på Erhvervsskolerne, ”We will make Himmerland great again” med Anders Lund Madsen. Arrangementet er en del af Kulturugen AHA.

 

 

 

Billetpris: Kr. 250,-.
Arrangementet er offentligt, og alle interesserede er velkomne.
Af hensyn til forplejningen skal billetter bestilles senest 4/3-19 kl. 12.

 

Arrangører:
Erhverv Væksthimmerland, Erhvervsskolerne Aars, Vesthimmerlands Musikhus ALFA

Boosting Business