Operaen Nattergalen - lukket skoleforestilling!


Nattergalen er en syngende nyfortolkning af H.C. Andersens eventyr om kejseren af Kina, der bor i et stort slot og har alt hvad han kunne ønske sig. Men en dag kommer det ham for øre, at han har en nattergal ude i sin egen have. Den synger så smukt, at den må siges at være det allerbedste i hele hans rige. Den vilde jagt bliver sat ind for at skaffe fuglen til slottet, men det går ikke helt så let som den fokælede kejser kunne ønske. 

 

Operaen er blevet til i et samarbejde mellem operakompagnet Pin Upera og Det Kongelige Teater. Alle sange er kendte arier fra bl.a. Mozart, Händel og Gounod med ny dansk tekst tilpasset eventyret. Operaen tilbyder elever i indskolingen en sjov og nærværende operaoplevelse for begyndere. Nattergalen havde premiere i foråret 2017.

 

Vesthimmerlands Kommune har i samarbejde med BMMK dannet et 2-årigt partnerskab med det kongelig Teater. Partnerskabet handler om at gøre den klassiske scenekunst til en naturlig del af elevernes læring. I forbindelse med dette partnerskab har vi den store glæde at kunne tilbyde operaen Nattergalen både som skoleforestilling og som familieforestilling.

   

Medvirkende: 

Nattergalen: Signe Sneh Durholm, sopran

Kejseren: Mads Bagge Lange, baryton

Musikledagelse: Louise Schrøder

 

Foto: Camilla Winther

 

Arrangør: ”Børns Møde Med Kunsten” (BMMK) ved Kultur og Fritid, Vesthimmerlands Kommune

 

Boosting Business