ANDEN bringer ud - Ekstra

ANDEN bringer ud - klassisk stand-up med Anders Matthesen, lige til døren!

 

Anders Matthesen er atter klar til at drage på landevejen, for at lave det han elsker allermest: klassisk stand-up.

 

Efter et veloverstået kæmpe jubilæumsshow er Anders Anden Matthesen nu klar til at vende tilbage til klassisk stand-up på landets lokale scener. I foråret 2019 drager han afsted med en åndssvagt sjov pulje af stand-up udviklet gennem de sidste par år, der endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows. Der bliver tale om stand-up i ordets reneste forstand – Anden og en mikrofon – uden dikkedarer.

 

De sidste 9 år har Matthesen ikke været hele Danmark rundt, men kun besøgt udvalgte byer med sine store onemanshows. En massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op og køre fra by til by, med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender bedst fra hans side.

 

”De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer. Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig, der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små. Jeg glæder mig helt vildt – både til at være ude blandt folk igen, men også til at vende tilbage til klassisk stand-up uden et manuskript. Det bliver nogle aftner hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning det vil. Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig”.

 

Modsat de tidligere onemanshows vil disse fremtidige stand-up aftener med Anden formentlig ændre sig fra aften til aften i indhold og stil og have karakter af at ’møde folk hvor de er’. Så der bliver god grund til at fange ham én eller flere gange undervejs på turnéen.

 

Billetpris: 395,- inkl. billetgebyr

 

Nyd en tapasbuffet på Restaurant Messen efter ”Anden bringer ud”.

ALFA har indgået en aftale med Restaurant Messen om, at de denne lørdag tilbyder deres populære tapasbuffet med minimum 25 forskellige tapasretter. Buffeten kan nydes i restauranten efter den tidlige forestilling eller inden den sene forestilling.

 

Tapasbuffetten bevæger sig både ”til vands, til lands og i luften”, og der vil være lækkerier for enhver smag lige fra fisk og rejer over fugl og kød til ost og kage i Restaurant Messen. Buffeten vil bestå af minimum 25 forskellige tapasretter og vil være en god blanding af kendte retter f ra vores tapaskort, samt naturligvis også nye og spændende retter.

 

Pris kr. 269,- inkl. gebyr.
Drikkevarer afregnes efter forbrug.

Buffeten bestilles i forbindelse med billetkøb. Har du allerede købt billet, så kan du tilkøbe din buffet her


Fra Restaurant Messen til Alfa tager det 5 min. i bil eller ca. 20 min. at gå.

Boosting Business