Hanne Boel

Hanne Boel tager på akustisk tour i efteråret 2019 og har nyt album på vej

 

Indspilningerne af Hanne Boels kommende album er i fuld gang, og albummet udgives i det tidlige efterår. Udgivelsen følges op af en akustisk tour, hvor Hanne Boel har guitaristerne Jens Runge og Jacob Funch med sig.

 

Hanne Boel er i gang med indspilningerne af sit nye album. Hendes første studiealbum i 8 år. Et album med nye originale sange skrevet af hende selv og indspillet med nænsomhed sammen med gode venner.

 

På livefronten er Hanne Boel genforelsket i at gøre det hun er bedst til og ellers mest, nemlig at synge sammen med dejlige musikere for et veloplagt publikum. Målet er at give en fantastisk oplevelse og en lille smule at tænke over. 

 

Publikum kan forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soulede, det bluesede og det jazzede - alt det, som har gjort Hanne Boel til den sangerinde hun er i dag. På sin kommende akustiske tour i efteråret 2019 nyfortolker hun egne hits fra fortid såvel som nutid, hun kombinerer eget bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange som står hendes hjerte nær.

 

Billetpris: 295,- inkl. gebyr

 

Arrangør: Vesthimmerlands Musikhus ALFA

Boosting Business