Kehan Zhang og Filip Michalak - AFLYST!

Koncerten er desværre aflyst pga. corona-nedlukningen.
Evt. spørgsmål rettes til arrangøren, Vesthimmerlands Musikforening.

 


 

Violinisten Kehan Zhang debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse 15. februar 2017.

 

Han begyndte at spille violin som 4-årig og blev i 2008 optaget ved Central Conservatory of Music Beijing (CCOM) med højeste karakter. I 2014 blev han optaget på solistuddannelsen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Serguei Azizian.

 

Kehan Zhang har optrådt som koncertmester i Kinas Ungdomssymfoniorkester, som gæstekoncertmester/solist med ACCENT Orkester og er førsteviolinist i ny musik-ensemblet ConTempo samt leder af Beijing International Baroque Music Festival. Han har spillet koncerter i Aarhus, Malmö, Berlin, Rostock, München og Graz samt de fleste større byer i Kina.

 

I 2014 og 2016 var han solist ved Harbin Summer Music Festival, den første festival for vestlig musik i Kina, og i 2016 var han på koncertturné i Kina med hhv. Duo Virtuoso, Trio China og Copenhagen Piano Quartet som både violinist og bratschist.

 

Udover at være klassisk violinist er Kehan Zhang optaget af mødet mellem kinesisk og vestlig musik samt af den kinesiske traditionelle musik. Hans bog "A Violin Study Book for Children" udkom i 2014 og blev distribueret i hele Kina. I 2015 vandt hans speciale "Ways to Express Baroque Music with the Modern Violin" den akademiske pris på CCOM som "det bedste speciale i de seneste ti år".

 

Filip Michalak er uddannet fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium i København. En del af studietiden har han tilbragt i Sverige på Musikhögskolan i Ingesund og ved Royal College i Manchester. Han er et stort talent med en stor passion for sit instrument.

 

Programmet for eftermiddagens koncert kan ses på Vesthimmerlands Musikforenings hjemmeside.

 

Billetpris: 150,-/75,- (Himmerlandsbilletten + dørsalg)

 

Arrangør: Vesthimmerlands Musikforening

 

Boosting Business