Fællessang i ALFA

Fællessangsarrangementerne i ALFA nyder stor opbakning. Arrangementerne har holdt pause i nogle måneder pga. høje corona-smittetal, men så snart det er forsvarligt står vi klar til at genoptage fællessangen. Vi opfordrer til at man holder sig orienteret her på siden om evt. aflysninger inden man møder op.

 

Fællessang vil ligesom alle musikhusets andre arrangementer være underlagt smitteforebyggende tiltag: Pga. afstandskravene er de henlagt til koncertsalen, og der er maks. plads til 65 deltagere. Der skal bæres mundbind i musikhuset indtil man sidder på sin plads i salen.

 

OBS! Det er vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på sygdom, eller hvis man har været i kontakt med smittede personer. Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 bør ikke deltage i fællessang under de nuværende forhold.

 

Sangglæden er dog ikke sådan at slå ned. Det har corona-krisen vist os. Det glæder os at så mange er enige med os i at det er skønt at synge - og synge sammen. Vi synger sange fra Højskolesangbogen – alle de velkendte - men også nogle af de nye.

 

Arrangør: Vesthimmerlands Musikhus ALFA og initiativtagerne, Grethe Stæhr, Elise Børresen og Lene Weiss.

Boosting Business