Heise/von Bülow Duo


Kom til hyggelig lørdag-eftermiddags-jazz med de to fremadstormende unge jazzmusikere Mathias Heise og Pelle von Bülow.

 

Mathias Heise er en prisbelønnet dansk mundharpist, pianist og komponist. I 2012 vandt han Rødovre Musikpris, i 2013 blev han verdensmester i kromatisk jazz mundharpe ved World Hamonica Festival i Trossingen, Tyskland, i 2014 vandt han DPAs komponistkonkurrence ”Årets nye jazzstjerne” og i 2016 blev han tildelt Kronprinsparrets Stjernedryspris, der tildeles kunstneriske talenter, der står over for et internationalt gennembrud. I 2017 blev han tildelt Ben Webster Prisen som den yngste prismodtager nogensinde.

 

Pelle von Bülow er, trods sin unge alder, allerede en etableret og anerkendt guitarist på den danske jazzscene. Pelles spil vidner om en stor inspiration fra de gamle guitarikoner såsom Wes Montgomery og George Benson, og en stor kærlighed til blues musikken. Han har spillet med bl.a. Jesper Thilo, Rodney Green, Bernt Rosengren, Christina von Bülow m. flere.

 

Repertoiret består af en blanding af de bedste jazz-standards, jazzificerede pop-klassikere og originale kompositioner. 

 

Billetpris: Kr. 110,- inkl. gebyr 

 

Arrangør: ALFA
 

Boosting Business