Esben Just har i en årrække gjort sit til at rytmerne og stemningen fra New Orleans-musikken er blevet kendt landet over. Igennem sit arbejde med ”spjustfrost” og ”Esben Just Trio” har den humørfyldte, charmerende og aldeles fremragende ”klaverbokser” givet anskuelsesundervisning i, hvorfor New Orleans-musikkens herligheder tiltrækker ikke blot publikum, men også musikere, i alle aldre. Med sine solo-koncerter har han skabt plads til, at der kan sættes ord på de oplevelser og traditioner som New Orleans-genren bygger på.
HVAD ER PLUS 1 KONCERTER?
I efteråret '21og foråret '22 præsenterer ALFA Vesthimmerlands Musikhus i samarbejde med Psykiatri & Handicap i Vesthimmerlands Kommune og ”Ud Med Kulturen” et nyt koncertformat: PLUS 1. Du kan genkende koncerterne i vores program, når du ser navnet og logoet PLUS 1.
Og hvad går det så ud på? Jo - køb én billet og invitér en ledsager, en ven eller et familiemedlem med gratis. Vi skal være sammen om gode oplevelser. Efter koncerten fordøjes indtrykkene med kaffe og kage i foyeren.
.jpg)
-
PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve nyt og hygge sig sammen.
-
PLUS 1 koncerterne finder sted på hverdage i dagtimerne i dit lokale musikhus.
-
PLUS 1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
-
Med alle billetter følger en gratis billet, deraf navnet PLUS 1
Billetpris: 150,- (inkl. gebyr). Billetten giver adgang for 2 personer.
Unummererede pladser.
Dørene åbner kl. 12.30. Koncerten starter kl. 13.00.
Ved ALFAs PLUS 1-koncerter er der ekstra pladser til kørestolsbrugere. Kontakt ALFAs administration på 96 98 00 50 for at bestille en kørestolsplads.