Det store K - Kim Larsen hyldest

I 2023 er det 40 år siden det ikoniske album “Midt Om Natten” blev udgivet efterfulgt af filmen med samme navn året efter. Det fejrer vi med en koncert med historier fra “Larsens maskinrum” gennem 3 årtier, fortalt og spillet af Henning Pold – Kim Larsens musikalske ”højre hånd ” og bassist gennem 16 år – og bandet Sponfun.

I 2019 skrev Henning Pold bogen ”Det Store K, Kim Larsen en musikalsk rejse gennem tre årtier”.
Bogen, som har fået fantastiske anmeldelser, beskriver Hennings nære samarbejde med Kim Larsen, oplevelser på tournéer, og den går helt tæt på Kim og Hennings relationer, uden at være snagende. Anmeldere kalder bogen for ”en af de mest ærlige og loyale fortællinger om Kim Larsen og hans musikalske univers, der nogensinde er skrevet: et sandfærdigt kig ind i maskinrummet”!

Det er med udgangspunkt i bogen, at du her har mulighed for at høre dele af historien, fortalt af Henning Pold. Henning beskriver sit musikalske parløb gennem tre årtier med Kim, fortæller anekdoter, byder på lydklip, en spændende historie om tilblivelsen af sangen ”Midt Om Natten, for bare at nævne en enkelt af de mange sange.

Henning Pold giver en kort introduktion om baggrunden for og tilblivelsen af “MIDT OM NATTEN”. Derefter fremføres en perlerække af Kim Larsens kompositioner, fra Værsgo til sange fra de store år i 1980’erne.

Glæd jer til bandet Sponfons fortolkninger af Larsens klassikere!

Orkestret hedder ”Sponfun”, i øvrigt navngivet af Kim Larsen. ”Sponfun” er IKKE et Kim Larsen-kopiband. Bandet har gennem mere end 25 år, stået på scener ud over det ganske land, og fortolket kendte sange fra Kim Larsens hånd. Kompositioner som Henning Pold enten har været med til at skrive, eller har sat sit klare aftryk på.

Sponfun er:

Henning Pold
Bassist, sanger
Kim Larsens samarbejdspartner/højrehånd (1978-1995) på album som: PERSONNUMMERALBUMMET, MIDT OM NATTEN, KIM I CIRKUS, FORKLÆDT SOM VOKSEN, YUMMI YUMMI, TARZAN MAMA MIA, KIELGASTEN, WISDOM IS SEXY, GULD OG GRØNNE SKOVE.
Forfatter til bogen ”DET STORE K - Kim Larsen, en musikalsk rejse gennem tre årtier”.

Søren “SPONDEX”
Sang og guitar.
Rytmeguitarist og sanger i Kim Larsens “fritidsorkester”, 1992-1993.
Søren SPONDEX er med sine personlige fortolkninger af Larsens sange, fra VÆRSGO’ til 80’ernes store sange, i en klasse for sig.

Robin Pold
Trommer/janitshar
Mangeårig analytiske fortolker af Larsens rytmiske univers.
Trommeslager i barndomsvennen Sylvester Larsens orkester.

Thomas Nielsen
Guitar/sang
Diplomeksamen fra Odense Rytmiske musikkonservatorium.
Guitarvirtuosen som fuldender “indpakningen” af Larsens sange, præsenteret af bandet “SPONFUN”.
Ligeledes guitarist i Sylvester Larsens orkester, “Nåleøjet”.

Arrangementets varighed – 2 x 50 minutter (2 timer)

Køb billetter her
Hvornår
16. februar 2023
Hvornår?
16. februar 2023, kl. 19:30
Tidspunkt
Kl. 19:30
Lokation
ALFA Vesthimmerlands Musikhus
Pris
200,-
Inkl. billetgebyr
Titel
Det store K - Kim Larsen hyldest
Arrangør
ALFA
Køb billetter her
crosschevron-down