Mathilde Falch og Bandet

Mathilde Falch & Bandet LIVE 2024

Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, vildskab, humor, spilleglæde, intenst nærvær, høj energi, spontane historier, gode sange og dygtige musikere der folder sig ud.

Mathilde Falch er ikke bange for at tage chancer, udfordre og eksperimentere med sin musik og lyrik. Sammen med sit band, eksperimenterer hun med det ukonventionelle i både lyd og produktion. Den røde tråd findes i hendes lyrik og karakteristiske stemme. Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning. Hun bevarer intimiteten fra songwriter genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genre, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner. Humoren og kommunikationen med publikum er altid i højsædet når Mathilde Falch er på scenen.

Gennem en årrække har Mathilde Falch været én af landets mest intenst turnerende navne både med sit rockband og som soloartist, og på helt old school manér har hun via scenerne opbygget er trofast publikum med udsolgte huse mange steder til følge. Hun har i de sidste 13 år spillet alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - på gaden, hjemme i folks private stuer, samt på de store spillesteder og festivalscener.  Mathilde har det mest trofaste publikum, der igennem årene gradvist har vokset sig større.

Bandet
Kor og keyboard: Charlotte Schultz
Trommer: Adam Winberg
Guitar: Una Skott
Bas: Jeppe Skovbakke

Mathilde Falch & Bandet er i gang med at indspille Mathildes 6. studiealbum. Som altid på Mathildes eget lille indielabel “Just For The Record”.

Blå Bog: Mathilde Falch
Født: 30.12.1989, Gift med komikeren Jesper Juhl (Gift 30/06/12), Mor til Leo (2017)
Musiker, bandchef og pladeselskabsejer (Just For The Record).
1. singleudspil kom fra Mathilde i 2009.
Udgivet seks album + en EP. Senest albummet “Solen Brænder” i 2021. Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen SIND, PROJEKT HJEMLØS og Refluksforeningen. Mathilde er selv åben omkring sin egen historie med psykisk sygdom og misbrug, hvor sangskrivningen og musikken i høj grad blev vendepunktet.
www.mathildefalch.dk

 

Køb billetter her
Hvornår
1. november 2024
Hvornår?
1. november 2024, kl. 20:00
Tidspunkt
Kl. 20:00
Lokation
ALFA Vesthimmerlands Musikhus
Pris
220,-
Inkl. billetgebyr
Titel
Mathilde Falch og Bandet
Arrangør
ALFA
Køb billetter her
crosschevron-down