Michala Petri & Lars Hannibal

Michala Petri har gennem næsten 50 år sat sit præg på den danske musikscene og ikke mindst udvidet repertoiret for blokfløjten. Petri har til stadighed udviklet instrumentets rækkevidde, og i dag er blokfløjten ikke længere forbeholdt barokmusik, men ses hos Petri brugt i både klassiske og moderne kompositioner, de Danske Sange og i populærmusikken – ja, selv kinesisk musik har blokfløjtevirtuosen kastet sig over.

Siden sin debut som 11-årig i Tivolis Koncertsal har Michala Petri rejst kloden rundt med sit instrument og spillet talrige koncerter såvel som indspillet et væld af album. Michala Petri regnes i dag for verdens førende blokfløjtespiller, og hun har gennem tiden samarbejdet med nogle af musikkens helt store navne. Mere end 150 værker er skrevet specielt til hende, og hun har modtaget et væld af anerkendelser og priser, bla. den prestigefyldte Sonnings Musikpris. Derudover er hun af Dronning Margrethe udnævnt til Ridder af 1. grad.

Michala Petri og Lars Hannibal har spillet sammen i 25 år, og har spillet mere end 1500 koncerter verden over. Deres koncerter er uhøjtidelige og inddragende, og duoen guider sikkert publikum gennem de forskellige værker ved små introduktioner til hvert musikstykke.

Musikken er populære værker af den klassiske musiks mestre, heriblandt Händel, Bach, Nielsen, Vivaldi, Piazzolla, Grieg og mange flere. Petri og Hannibal har sammensat et smukt og virtuost program med et humoristisk glimt i øjet. Petri på blokfløjte, og Hannibal på guitar og lut.

Det er to sande virtuoser, og sammen får de publikum til at leve og ånde musikken.

Gratis adgang for medlemmer af Vesthimmerlands Musikforening.

Prisen for billetter i løssalg kr. 150.- dog kr. 75.- for unge med gyldigt studiekort, og børn til og med 7. klasse har gratis adgang ifølge med voksne.

Køb billetter her
Hvornår
25. september 2022
Hvornår?
25. september 2022, kl. 16:00
Tidspunkt
Kl. 16:00
Lokation
ALFA Vesthimmerlands Musikhus
Pris
150,-/75,-
Inkl. billetgebyr
Titel
Michala Petri & Lars Hannibal
Arrangør
Vesthimmerlands Musikforening
Køb billetter her
crosschevron-down