PLUS 1 // Aggerbæk & Jepsen

AGGERBÆK//JEPSEN
Swinger julen ind

Julen nærmer sig og den skal swinges og hygges ind. Den opgave tager makkerparret Benjamin Aggerbæk & Jens Jepsen på sig, når de i løbet af december måned giver 30 julekoncerter rundt i det meste af kongeriget. Julekoncerten indeholder nogle af de klassiske amerikanske juleklassikere, andre julehits og enkelte udspring til Aggerbæk//Jepsens eget katalog, som de turnerer med resten af kalenderåret.

Alt foregår med smil på læben, kammeratlig dril og en gensidig begejstring, som gerne skal smitte af på publikum og sikre en god oplevelse hver gang. Enkelte tilfælde af gåsehud er ikke udelukket, men publikum kan primært se frem til store smil, smittende grin og masser af godt humør.

Aggerbæk er vokset op i et hjem med Ella & Louis, Bing Crosby og Nat King Cole. Jepsen er vokset op i et hjem med The Beatles og Simon/Garfunkel. Aggerbæk//Jepsen elsker hinandens musikalske ophav og komplimenterer det med elegante korharmonier tilsat livligt improviseret solospil på guitar, fløjt og mundtrombone. I 2022 udkom deres første fælles-EP “Lets Dance”.

UDPLUK AF ANMELDELSER :
“Charmerende og absolut indtagende” - Politiken om Aggerbæk

"Hvis du er på udkig efter en musikalsk oplevelse, der slår rødder og blomstrer lang tid efter døgnfluer er døde.” - BT om Jepsen

"Deres samvær bærer præg af, at de kender hinanden godt menneskeligt og musikalsk. Der flyver små jokes henover scenen og der er anekdoter til alle sangene. Jokes og sange der tryllebinder publikum. Ingen taler. Alle lytter. Og de lytter intenst, og så bliver der grinet og sunget."
- VANLØSELIV live-anmeldelse

HVAD ER PLUS 1 KONCERTER?

I 2022 præsenterer ALFA Vesthimmerlands Musikhus i samarbejde med Psykiatri & Handicap i Vesthimmerlands Kommune og ”Ud Med Kulturen” et nyt koncertformat: PLUS 1. Du kan genkende koncerterne i vores program, når du ser navnet og logoet PLUS 1.
Og hvad går det så ud på? Jo - køb én billet og invitér en ledsager, en ven eller et familiemedlem med gratis. Vi skal være sammen om gode oplevelser. Efter koncerten fordøjes indtrykkene med kaffe og kage i foyeren.

  • PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve nyt og hygge sig sammen.
  • PLUS 1 koncerterne finder sted på hverdage i dagtimerne i dit lokale musikhus.
  • PLUS 1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
  • Med alle billetter følger en gratis billet, deraf navnet PLUS 1.

Unummererede pladser.

Dørene åbner kl. 12.30. Koncerten starter kl. 13.00.

Billetpris: 150,- (inkl. gebyr). Billetten giver adgang for 2 personer.

Ved ALFAs PLUS 1-koncerter er der ekstra pladser til kørestolsbrugere. Kontakt ALFAs administration på 96 98 00 50 for at bestille en kørestolsplads.

 

PLUS 1 koncertrækken realiseres med økonomisk støtte fra Vesthimmerlands Kommune, Statens Kunstfond og Spar Nord Fonden.

Køb billetter her
Hvornår
2. december 2022
Hvornår?
2. december 2022, kl. 13:00
Tidspunkt
Kl. 13:00
Lokation
ALFA Vesthimmerlands Musikhus
Pris
150,-
Inkl. billetgebyr
Titel
PLUS 1 // Aggerbæk & Jepsen
Arrangør
ALFA
Køb billetter her
crosschevron-down