Til Ungdommen

Vinder af Året Reumert som Årets børne-/ungdomsforestilling 2022!

TIL UNGDOMMEN er skabt ud fra biografiske historier fra teenageres egne liv. Med humor og eftertænksomhed fortæller forestillingen om tiden mellem barndom og voksenliv. Hvor længe er man barn, og hvordan bliver man egentlig voksen? Hvad tænker vennerne? Hvorfor forstår de voksne ikke? Længes vi i virkeligheden alle, på tværs af alder og generationer, efter det samme? Monologerne handler om alt og intet i en sær, sjov, sårbar og vigtig tid. Om kærester, forældre, venner, kroppens forandring, sygdom, søskende, seksualitet og meget mere. Om at ville slippe alt, forsvinde fra det hele og længes efter noget, der ikke kan forklares. Om at være bedøvende ligeglad med og samtidig bekymre sig om alt. Om at føle sig lille i en stor verden og om det modsatte. Kort sagt; en forestilling om at høre til, også̊ hvor du ikke føler, at du hører hjemme.

TIL UNGDOMMEN er baseret på Linn Skåbers bestseller af samme navn. Teksterne er oversat, bearbejdet og iscenesat af Pelle Koppel.

Medvirkende: Lue Støvelbæk, Malaika Berenth Mosendane, Thomas Diepeveen, Nanna Eide, Lukas Toya/Emil Hyldeborg
Instruktør: Pelle Koppel
Varighed: 1 time og 20 minutter (uden pause).
Aldersgruppe: Fra 13 år

 

Anmelderne skriver

★ ★ ★ ★ ★ Sej, smuk hyldest til nutidens ungdom (Iscene)

★ ★ ★ ★ ★ Et rigt facetteret billede af forvandlingen fra barn til ung voksen (POV International)

★ ★ ★ ★ ★ En uhyre velfortalt, smukt velspillet forestilling om at være ung, og om at modnes (Morten Buckbøj)

★ ★ ★ ★ ★ Fem unge skuespillere, der alle har ære af forestillingen i lighed med Pelle Koppel, der atter engang formår at imponere i Teater V (CPH Culture)

- En veludført teatercollage om overgangen fra barn til voksen (Information)

- Vidunderligt vellykket teenagegenerationsteater (Teateravisen)

Køb billetter her
Hvornår
10. februar 2023
Hvornår?
10. februar 2023, kl. 13:00
Tidspunkt
Kl. 13:00
Lokation
ALFA Vesthimmerlands Musikhus
Pris
fra 75 til 200,-
Ekskl. billetgebyr
Titel
Til Ungdommen
Arrangør
Vesthimmerlands Teaterforening
Køb billetter her
crosschevron-down