INFO TIL KØRESTOLSBRUGERE

<<     

ALFA har flere handicapparkeringspladser lige uden for indgangen til Musikhuset. Derudover findes en dør særligt beregnet til kørestolsbrugere til venstre for hovedindgangen. Døren åbner automatisk ved tryk på kontakten ud for døren.

 

Ved billetkøb husk venligst at oplyse, at du ønsker kørestolsplads. Koncertsalen har i alt 6 kørestolspladser – 4 i salen og 2 på balkon. Alle er med én tilhørende ledsagerplads. Kørestolspladserne i salen kan man komme til direkte via salsdøren. Kørestolspladserne på balkonen nås via elevator i foyeren.

 

Ledsagerordning til handicappede

Handicappede som ved billetbestilling gør opmærksom på, at der er behov for én ledsager, kan få sin hjælper gratis med til forestilling/koncert mod forevisning af ledsagerkort.

 

Ledsagerkort udstedes af:

  • Invalideorganisationernes Brugerservice tlf. 36 75 17 93
  • Dansk Blindesamfund tlf. 3814 8844

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boosting Business