

ALFA Vesthimmerlands Musikhus har fået opsat kopholdere i koncertsalen, så det bliver endnu lettere for gæsterne at nyde en forfriskning under arrangementer og koncerter.
Kopholderne er designet og leveret af den legendariske, lokale møbelproducent, Getama, som også står bag salens øvrige inventar. Her har man specialudviklet en enkel og æstetisk kopholder, som både kan passe til ølglas, vinglas og flasker.
Projektet har modtaget stor økonomisk opbakning fra ALFAs Venner og Spar Nord Aars, som samlet har bidraget med knap 40.000 kr. til kopholderne. ALFAs venner har doneret 20.000 kr, og Spar nord har doneret godt 19.000 kr. På billedet ses formand for ALFAs Venner, Ejner Larsen, og direktør i Spar Nord Aars, Klaus H. Frederiksen sammen med musikhusleder Lisbeth Jagd.
Vi glæder os til at tage kopholderne i brug til vores kommende koncerter og give vores gæster får en endnu bedre oplevelse, når de besøger musikhuset.


Relaterede nyheder







