100 nye sangbøger til ALFA

LJ_sangbog.jpg
09-12-2020

Tror I på julemanden?

Vi tror i hvert fald på små og store mirakler, gode gerninger og lokale ildsjæle. Måske også lidt på nisser…

Her i ALFA Vesthimmerlands Musikhus har vi fået en fantastisk julegave!

 

I fredags, mens jeg sad midt i et webinar om udformningen af fremtidige kontrakter, dukkede Grethe og Preben Stæhr op med 100 nye sangbøger til musikhuset. Der er tale om den spritnye udgave af højskolesangbogen.

 

Det er en fantastisk flot gave, som musikhuset kommer til at nyde godt af i en lang række sammenhænge. Først og fremmest glæder vi os til at tage sangbøgerne i brug, når vi igen kan byde indenfor til fællessang i ALFA den første lørdag i måneden. Det skal lige være sikkert at synge sammen først – men vi vender stærkt tilbage, så snart smittetallene tillader det.

 

Men det er også en gave der vil komme i brug til en masse andre møder og arrangementer, hvor vi nu kan nyde godt af at have den nyeste sangbog til rådighed.

 

Mange tusind tak til Grethe og Preben Stæhr for en kæmpestor og yderst værdsat donation!

 

//Lisbeth Jagd, Musikhusleder

Boosting Business