Restriktionerne på kulturområdet ophæves

alfa00003.jpg
01-02-2022

Fra den 1. februar 2022 er der ikke længere nogen corona-restriktioner på kulturområdet. 
Det betyder at man ikke længere skal vise coronapas og bære mundbind i musikhuset.

 

Smitten er dog stadig iblandt os, og derfor beder vi fortsat vores brugere og gæster om at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for smitteforebyggelse ved besøg i ALFA. 

 

Vi vil beder alle brugere og gæster om følgende: 

 

  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer
  • Brug håndsprit ved indgangen til musikhuset
  • Hold afstand 

 

I ALFA opretholder vi desuden vores øgede fokus på rengøring, særligt af kontaktpunkter, som berøres af mange, og vi sikrer god ventilation og luftskifte i sal og lokaler. Ved tætliggende arrangementer desinficeres sæderne i salen mellem arrangementerne.

 

Med en stor sal til rådighed, vil vi i mange tilfælde kunne tilbyde ekstra afstand i salen. Kontakt os på tlf. 96 98 00 50, for at høre mere om de konkrete muligheder, hvis du hører til dem, der skal passe lidt ekstra på.


Hvis der opstår ændringer i ALFAs egne arrangementer vil billetholdere modtage en mail med nformation om det pågældende arrangement. Det gælder for eksempel, hvis vi bliver nødt til aflyse eller ændre i afviklingen af arrangementet.

 

ALFA lægger desuden lokaler til en lang række arrangementer, som udbydes af eksterne arrangører. Det gælder eksempelvis Vesthimmerlands Teaterforening, Cabaret ALFA, Vesthimmerlands Musikforening m.fl.. Billetsalget til eksterne arrangementer administreres af arrangøren selv (ALFA kan kun sælge billetter), og eventuelle ændringer ved disse arrangementer håndteres således også af dem. 

 

Man kan få pengene retur (billetgebyrer undtaget), hvis musikhuset må aflyse eller udsætte en forestilling. Derfor kan du trygt købe billetter til vores arrangementer og forestillinger, og vi opfordrer publikum til at bakke op om det lokale musikhuse ved at købe billetter.

 

Vi glæder os til at se jer til store live-oplevelser!
 

Boosting Business