ALFAs Venner
Foreningen gjorde en afgørende indsats for at vi i dag har vores skønne musikhus. Efter husets opførelse har foreningen bidraget til husets drift – både i form af tilskud til småanskaffelser såvel som en stor frivillig arbejdsindsats ved afvikling af arrangementer.
I 2014 skiftede foreningen navn til ALFAs venner.
Senest har ALFAs venner sammen med Vesthimmerlands Kunstforening erhvervet Peter Max-Jakobsens store maleri ”Det Hele”, som blev overdraget til Vesthimmerlands Musikhus ALFA ved en fernisering i maj 2014.
Et medlemskab af ALFAs Venner er med til at sikre husets fortsatte udvikling som et af Vesthimmerlands kulturelle omdrejningspunkter. Prisen er 100 kr. pr. person.
For mere info – kontakt formand for ALFAs Venner, Ejner Larsen, ejner@ejner-merete.dk.