PER KIRKEBY OG ALFA

<<  

Vægmaleriet i Foyeren

Huset er 'født' med Per Kirkebys store maleri, malet - med assistance af Erik Peitersen - på væggen overfor terrassen i foyeren. Billedet nedenfor viser et udsnit af maleriet.

 

 

Palle Rønde Møller, forhenv. lektor på Vesthimmerlands Gymnasium, har i bogen Per Kirkeby og Vesthimmerlands Gymnasium bidraget med en artikel om musikhusets tilblivelse, og denne artikel slutter med Palle Rønde Møllers beskrivelse af det store maleri; denne gengives her med forfatterens tilladelse:

 

"Kirkeby har lavet et stort maleri i tempera indvendigt over indgangspartiet. Et ornamentalt landskabsmaleri der med sine vandrette bånd ligner et partitur. Et maleri der derfor også kan aflæses oppefra og ned, fra en Kimbrermurs abstrakte grundplan, malet over med blå bjerge, til de naturalistiske træer forneden der bøjer sig for vestenvinden.

 

Under muren ses en klippefront i gul-grønt (den tektoniske vision) inden billedet kammer over i røde himmerlandske istidsbakker, påført et spinkelt klippeforløb, begge dele tænkt som borter til scenetæppet. Den gulgrønne klippefront er i sammenhæng med båndet af de skæve klippeblokke forneden i billedet fortællingen om det der skred undervejs i processen, en billedliggørelse af modsætningen imellem vision og virkelighed i forbindelse med husets tilblivelse. Billedet kan med sit maleriske udtryk synes at lægge afstand til det kantede hus, men er en reference til huset som det arkitekturen udspringer af, naturens former, og det huset skal bruges til: Musik og musisk foretagsomhed."

 

 

Skitser i Beta

Under arbejdet med musikhuset tegnede Per Kirkeby en række skitser. Fire af disse blev erhvervet af Peder Lausts Mindefond, og skænket til Vesthimmerlands Musikhus ALFA. Peder Laust (egentlig Peder Laustsen, men det navn var han ikke kendt under) havde været herreekviperingshandler i Aars i en årrække, og fra 1992 - 2000 formand for Aars Handelsstandsforeningen.

 

      

 

      

 

Plakat og kort af Per Kirkeby

Boosting Business