Prisvindende sangerinde klar med nye sange i et år, der kan blive hendes største.
Intimkoncert.
I 2023 blev Katrine Schmidt hædret med Danish Music Awards Ud Af Det Blå-pris for sit anmelderroste debutalbum Laying My Burdens Down. Nu vender hun tilbage – stærkere end nogensinde – med sit andet album, og alt peger på, at 2026 bliver et stort år for sangerinden med den særlige stemme.
Musikken bevæger sig i et stemningsfuldt landskab af jazzede nuancer, blålige toner og poetisk melankoli. Katrines unikke vokal og evne til at blande genrer skaber en lyd, der både er tidløs og nærværende.
Siden debuten har hun udviklet sig markant – både personligt og musikalsk. Hun har oplevet livets store kontraster: tabet af sin far til kræft og glæden ved selv at blive mor. De erfaringer folder sig ud i hendes musik med en ny tyngde og ægthed, der går lige i hjertet.
På scenen bakkes hun op af et stærkt hold musikere:
Johannes Aaen Jensen, Mark Kühn, Søren Schack, Aske Stubkjær Madsen og Mikkel Grue.
Sammen skaber de en koncertoplevelse fuld af nærvær, styrke og sjæl.
Anmelderne er enige:
“Hendes vokal har aldrig lydt bedre – med en mørkere modenhed, der bærer de nye velskrevne og vedkommende sange med styrke og sjæl…. Katrine Schmidt er indbegrebet af ‘handmade music’ uden grænser.” – Mads Kornum, Side33
“Musikken er håndspillet, autentisk, troværdig. Og Katrine Schmidts vokal – myndig og i momenter decideret dragende… Katrine Schmidt har noget at byde på – både som sangskriver og sanger.” – **** Ivan Rod, Gaffa
🎟️ Køb billet nu – og oplev en kunstner i rivende udvikling, der med ærlighed, poesi og nærvær rammer noget universelt i os alle.