Lied af hvert
Duoen består af tenor Sebastian Kjældgaard og pianist Ebbe Michelsen.
Sebastian Kjældgaard kommer oprindeligt fra Himmerland, men tog sin uddannelse som klassisk sanger ved Syddansk
Musikkonservatorium i Odense, inden han igen flyttede tilbage til det Nordjyske. Duoens anden
himmerlænding, Ebbe Michelsen, er organist i Vor Frue kirke i Aalborg og er under uddannelse på
Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Sammen laver de en koncert under navnet ‘Lied af
hvert’ for sang og klaver, som i tråd med titlen består af et varieret program; “En pose blandede
bolsjer”. Publikum har altså en koncert i vente med en bred vifte af musik fra det klassiske
repertoire, hvor man vil blive præsenteret for mange forskellige genrer, sprog, komponister og
tidsperioder.