Sig til hvis jeg skal hjælpe

8. marts 2026

Sig til hvis jeg skal hjælpe – om mental load, arbejde og kærlighed i hjemmet

Hvad sker der, når man flytter sammen med sit livs kærlighed – og pludselig opdager, at man også har fået
et deltidsjob som sekretær, rengøringsdame og husets kalender-app?
Journalist og forfatter Maria Brus Pedersen skrev en bog. Eller – først råbte hun lidt. Så skrev hun en bog.
I dette foredrag dykker hun ned i den anmelderroste Sig til hvis jeg skal hjælpe og tager publikum med ind i
det eksperiment, der vendte op og ned på rollerne i hendes hjem. I en måned skulle Marias kæreste stå for
alt arbejdet i hjemmet – og hun skulle til gengæld blande sig udenom. Ikke kommentere, ikke minde om
noget, ikke komme med gode råd. Bare give slip.
Spoiler: Det var både vidunderligt og fuldstændig uudholdeligt.
Med humor og brutal ærlighed fortæller Maria, hvad hun lærte om at være kvinde, kæreste, feminist og
kontrolfreak. Hun tager publikum med helt ind i hverdagslaboratoriet og zoomer ind på de usynlige
opgaver og dynamikker, der slider på kærligheden – og som alt for mange af os stadig ikke får talt om.
Med udgangspunkt i forskning, interviews og egne erfaringer viser hun, hvordan det usynlige arbejde i
hjemmet påvirker både parforhold, stressniveau, økonomi og livskvalitet – og hvorfor det i sidste ende
handler om meget mere end opvask: Det handler om, hvilke liv vi gerne vil leve sammen.

Foredraget er til alle, der nogensinde har været kærester med nogen – eller drømmer om at blive det.
Til dem, der elsker deres partner, men er ved at miste besindelsen over en overfyldt vasketøjskurv. Og til
dem, der tror, at opvask ikke er politisk. Det er den!

Foredraget arrangeres i samarbejde med Vesthimmerlands Biblioteker, Vesthimmerlands Museumsforening og Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet og er støttet af Vesthimmerlands Kommune.

Information

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på kommende arrangementer og events, samt nyheder fra musikhuset.

Ved tilmelding til vores nyhedsbrev accepterer du, at Vesthimmerlands Musikhus ALFA 1-4 gange om måneden sender dig nyhedsmails om kommende arrangementer og nyheder fra musikhuset. Du kan til enhver tid framelde nyhedsbrevet igen.