Birthe Kjærsgaard udstiller i ALFA

Birthe Kjærsgaard udstiller i Vesthimmerlands Musikhus ALFA fra den 3. september 2026

Der afholdes fernisering TORSDAG den 3. september 2026 kl. 16.00 i musikhusets foyer.
Der er fri adgang.

 

Birthe Kjærsgaard
Jeg har levet af min kunst i over 50 år og har i mere end 25 år drevet egne gallerier: Galleri Fiskehuset på Kunsttorvet ved Løgstør Havn, Galleri Billedhuset og senest Galleri Ulrik på Østerbrogade i Løgstør. Gennem gallerierne har jeg arbejdet for at formidle kunst og skabe inspirerende mødesteder for både kunstnere og publikum.

Undervisning har også været en væsentlig del af mit virke. Siden år 2000 har jeg afholdt malekurser i Grækenland, Sydafrika, på Færøerne og i Spanien samt hver sommer i telt på havnen i Løgstør. Min passion for at dele viden og inspirere andre førte i 2011 til udgivelsen af bogen Malekursus, og i efteråret 2024 udkom en ny bog i samarbejde med forlaget DreamLitt.

I min kunstneriske praksis eksperimenterer jeg med forskellige teknikker og processer, hvor det uperfekte og det spontane ofte får lov til at spille en central rolle. Jeg ser kunsten som en måde at undersøge verden på – et rum, hvor intuition, erfaring og kreativitet mødes.)

Mit mål er at skabe værker, der vækker nysgerrighed, skaber forbindelse og efterlader et varigt indtryk. For mig er kunst ikke kun et visuelt udtryk, men også en invitation til dialog, eftertanke og nye perspektiver.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her