Tamra Rosanes, kendt som Danmarks countrydronning, er en populær koncertartist fra pop- og countryscenen, elsket for sine smukke sange og fængende melodier. Hun er en erfaren og charmerende singer-songwriter, der favner bredt og samtidig konstant formår at forny sig musikalsk.
Tamra har vundet en Danish Music Award og har solgt flere guld- og platinalbums. Hun har optrådt på alle de væsentlige scener i Danmark – fra store festivaler til intime kirkekoncerter – og har flere gange medvirket i Melodi Grand Prix. Derudover spiller hun ofte koncerter i udlandet.
Med sin energi, nærvær og musikalske dynamik formår Tamra at fange et bredt publikum og skabe koncerter, der både bevæger og begejstrer.

Bandet består af:
Tamra Rosanes – guitar, accordion og fiddle
Søren Bøje – guitar
Morten Wittrock – klaver
Kaspar Lindhardt – kontrabas
Henrik Askou – trommer

Den Lyriske Fagot

 

Duoen består af Mark Kreshchenskyi (fagot) fastansat ved Randers kammerorkester siden 2024 og tidligere i symfoniorkestre i Ukraine og Canada & Stephen Whale, (klaver) australsk-født koncertpianist, der har spillet med symfoniorkestre i Australien og spillet kammermusik-, solo- og liedkoncerter i USA, Australien, Finland, Tyskland, og Danmark.

Programmet kommer til at bestå af nogle mesterværker og mindre kendte værker for fagot og klaver i forskellige stilarter som wienerklassisk, romantik og fransk impressionisme.

Arrangør: Vesthimmerlands Musikforening

Vi inviterer til en stemningsfuld formiddag, hvor vi forkæler både gane og gehør. Dagen begynder med en lækker frokost – og fortsætter med smuk, nærværende jazz i særklasse.

Kl. 11.30 – 2 stk. smørrebrød inkl. 1 valgfri genstand
Kl. 13.00 – 15.00 – Koncert med Anna Stæhr Trio

Med afsæt i jazzens klassiske ballader og et moderne kunstnerisk udtryk skaber Anna Stæhr Trio et musikalsk univers, der både rører og overrasker. Poetiske tekster, stærke melodier og intens indlevelse smelter sammen i en fortolkning af vokaljazzen, som både ærer traditionen og peger fremad.

I front står Anna Stæhr, hvis sangskrivning emmer af poesi og melodisk dybde. Ved hendes side står to stærke musikere: Alfred Ocansey på klaver og Eigil Lau Andersen på kontrabas. Sammen løfter de trioformatet til en nær og levende koncertoplevelse, hvor publikum kommer helt tæt på musikken.

Koncerten er samtidig noget helt særligt for os – Anna har nemlig stærke bånd til Aars. Hendes mor er vokset op her, og hendes bedsteforældre bor stadig i byen og er ovenikøbet engagerede frivillige hos os i ALFA.

Vi er stolte af at præsentere kunstnere med lokal forankring – og glæder os til en eftermiddag med både fællesskab, frokost og forrygende jazz.

Bemærk: Når du har valgt antal billetter trykker du videre og du får herefter mulighed for at tilkøbe frokost

BabySymfoni

Er du på barsel – eller arbejder du med små børn i dagpleje eller vuggestue? Så er BabySymfoni den perfekte fælles oplevelse for jer og de mindste.

Det er aldrig for tidligt at blive introduceret til den klassiske musik, så vi breder puder ud på gulvet og inviterer til en magisk halv time for de alleryngste.

Aalborg Symfoniorkesters populære BabySymfoni kommer på besøg i ALFA – og målgruppen er de 0-3-årige.

Musikpædagog Malene Horsfeldt vil, sammen med musikere fra Aalborg Symfoniorkester, skabe et trygt og sanseligt rum, hvor de små publikummer og deres voksne kan opleve musikken helt tæt på.

Koncerten er aktiv og legende, og publikum er med hele vejen. Vi synger goddag-sange, går på opdagelse i fagte-remser, følger musikalske bobler og sommerfugle i luften og leger med faldskærm til velkendte klassiske værker. Denne dag har Malene følgeskab af 3 træblæsere.

Det er gratis – men du skal bestille billet her på siden, både til børn og voksne.

Musik, fællesskab – og meget mere

Nordic Folk Festival er en festival for alle generationer.
Tag f.eks. familien med til koncert lørdag med GuldGanger – en oplevelse for både store og små.

Deltag i fællesdans og mærk festivalens fællesskab:

• Fredag d. 26. juni kl. 17.00–18.00 med Nordisk Dans
• Lørdag d. 27. juni kl. 17.15–18.00 med Kirstine Nurdug Jensen
Start søndagen med brunch i koncertteltet under Sylfide-koncerten kl. 11 – husk at bestille brunch, hvis du ønsker dette.
Men oplev også nogle af nordens bedste musikere inden for ny nordisk folkemusik:
Dreamers’ Circus (SE, DK), Som Os (DK), Marvara (BE, DK, FIN), Marie Klåbakken Trio (NO) og Folkekons.
Glæd dig til sommerdage fyldt med musik, nærvær og nordisk stemning i smukke omgivelser.

Se programmer og læs mere om festivalen her

Bemærk gavekort kan ikke benyttes